Lejlighed, job og studie!
Tilbage i april 2022 tikkede en meget vigtig mail ind i min mailboks. Det var nemlig et tilbud på en lejlighed, hvor jeg stod som førstevælger! Jeg havde lige nu muligheden for at komme videre i processen. Efter at have kigget på plantegningerne og placering valgte jeg at sige ja tak! Ja tak til en lejlighed, som jeg ikke havde set, men ud fra mavefornemmelsen have ro i maven.
En varm juni dag sammen med en af min allerbedste veninder bestilte jeg en trailer og fyldte den med mange af mine ting. Vi kørte til Odense meget tideligt en fredag morgen, for at nå at hente nøglerne kl. 9. Jeg husker tydeligt, at jeg stod der med nøglerne i hånden, en fyldt trailer med bl.a. en seng, et spisebord, spisestole og en sofa. Jeg kunne ikke holde min lykkefølelse tilbage. Vi slæbte alt op i lejligheden og grillede til aftensmad og tog i byen om aftenen.
14 dage efter jeg var flyttet rigtig ind i min lejlighed, havde jeg været til jobsamtale på en bar i centrum af Odense. Havde første vagt fredag nat i ugen jeg havde været til jobsamtalen. Det skulle vise sig at være starten på en tid med masser af bekendtskaber og nye venskaber.